Indlæg nr. 3 om tågængere.

Posted on 17. mar, 2017 by in Ikke kategoriseret

Undersøgelse af barnet.

Det kan naturligvis diskuteres, hvor langt fodterapeutens kompetencer rækker med hensyn til at udrede en tågænger, men afhængig af interesse og enten sikkert at kunne udelukke noget patologisk eller at videre udredning er en nødvendighed, kan der bl.a. ses på følgende:

  • Var barnet for tidligt født?
  • Kan barnet være blevet forsømt/understimuleret som spæd?
  • Begyndte barnet at gå før 18 måneder, og kunne det gå før 2 år?
  • Begyndte det med at gå på flade fødder, før det ændrede sig til tågang?
  • Kan barnet gå på hælene?
  • Har barnet medicinske problemer?
  • Er der muskulær dystrofi eller autisme i familien?
  • Undgår barnet øjenkontakt, eller kan det sidde og “rocke”?
  • Generel ganganalyse
  • Er der cutane abnormaliteter ved rygsøjle og underekstremiteter?
  • Er der benlængdeforskel?
  • Er der asymmetrisk eller unormal muskeludvikling?
  • Er der bækkenasymmetri?
  • Er der fikserede foddeformiteter?
  • Er der normal muskelstyrke? (Da det kan være udfordrende at undersøge denne aldersgruppe, kan muskelstyrke vurderes ved at se, hvordan barnet rejser sig op fra gulvet eller kravler op på et bord).
  • Er der normale reflekser og muskeltonus? Er f.eks. tæernes griberefleks normal?
  • Har barnets normal balance? Kan barnet lide at hænge med hovedet nedad? Kan barnet lide at trille, gynge, snurre rundt, hoppe? Kort sagt, kan barnet lide at få skvulpet væsken rundt i buegangene?
  • Er der normal bevægelse i hofte, knæ og talocruralled (vær opmærksom på børns normale afvigelser i forhold til voksnes bevægegrad). Ankelleddets bevægelse skal udføres både med strakt og bøjet knæ, og dorsalfleksion i ankelleddet skal undersøges med hælen i neutral position, da valgusposition af hælen giver et falsk billede af acceptabel dorsalfleksion.

Det er undersøgerens ansvar ved evaluering af en tågænger at klarlægge de definerede ætiologier, før der stilles en idiopatisk diagnose.

Ved en idiopatisk tågænger ses symmetrisk tilstedeværelse af bilateral tågang og variabel grad af stramhed ved hælen.

En asymmetrisk tågangsprofil ekskluderer den idiopatiske diagnose, og der kræves yderligere undersøgelser.

Hos en patient med forstyrrelser i nervesystemet viser ganganalysen bl.a. besvær med koordination og balance såvel som forskellige grader af fleksionspositur af overekstremiteten. Der kan noteres om tågang er sekundær til achillessenekontraktur eller kompensation for spastisk knæ- og hoftefleksion.

Hos patienter med muskeldystrofi er de klassiske fund lordose, hypertrofi af lægmuskulatur og positiv Gower tegn (svaghed i de proximale muskler i f.eks. underekstremiteter, så et barn skal have hjælp fra hænder og arme for at komme op fra gulvet).

Når fodterapeuten har ekskluderet neurologiske og muskulære sygdomme som årsager til tågangen, kan der vejledes i/påbegyndes/henvises til forskellige former for behandling.

Leave a Reply