Knæene hos det lille barn

Posted on 20. maj, 2016 by in Ikke kategoriseret

I dette indlæg vil jeg skrive lidt om knæenes stilling hos små børn. Hvornår er genu valgum normalt, og hvornår er genu varum normalt?

Genu varum og genu valgum.

Fysiologisk har nyfødte genu varum, som ændrer sig til genu valgum, når barnet er godt 2½ år. Dette skal så igen blive mindre efter ca. 4 års alderen, så der er max. 7° – 8°, når barnet er mellem 6 og 7 år.

Der er genu varum, når afstanden mellem femur kondylerne er ≥ 6 cm med mediale malleoler i kontakt.

Der er genu valgum, når afstanden mellem malleolerne er ≥ 8 cm. med knæene i kontakt.

Genu valgum.

Genu valgum forværres synsmæssigt af fede lår, slappe ligamenter og hyperpronation. Også torsionsanomaliteter som femoral anteversion med kompensatorisk udadroteret tibiatorsion vil få genu valgum til at se værre ud.

Som det er beskrevet i de tidligere Nyhedsbreve om alignment hos det lille barn, har tibia torsion ingen indflydelse på knæets stilling, mens femoral anteversion får knæet til at dreje medialt.

Generelt vil barnet gå in-toeing, når knæet drejer medialt. Alle de positioner, der fører til hyperpronation (som nævnt i Nyhedsbrevene om forfoden og bagfoden hos barnet) fører også til at knæet drejer medialt, idet tibia følger talus (dog roterer den ikke medialt i helt samme grad).

Kombination af femoral anteversion og hyperpronation.

Kombinationen af femoral anteversion og hyperpronation har især en beskadigende faktor medialt på knæet. Det kan føre til ekstrem valgus kollaps af knæet med skade på forreste korsbånd, mediale kollaterale ligament og/eller posteriore skrå lig. pga. strækket i disse vigtige strukturer.

Indlæg og anden terapi.

Forebyggende bør indlæg altid nedsætte graden af pronation (i den dist. ende af den kinetiske kæde) og ved samtidig femoral anteversion også specifikke styrkende øvelser til kontrol af bev. i hoften. Opvarmning er ekstremt vigtigt ved sportsaktiviteter.

Genu varum

Børn fødes som nævnt med en grad af genu varum/tibia varum.

Fortsætter barnet med at have genu varum, når det er over 3 år, er det unilateral eller asymmetrisk, skal der ses nærmere på det, da der findes en sygdom, der hedder Blount’s Disease som kræver operativt indgreb.

Kombination af hyperpronation og tibia varum.

Kombinationen af platfødder og tibia varum er især problematisk, da stor inversion af bagfoden ved hælisæt, tvinger subtalarleddet til at pronere hurtigt i en stor bevægelsesgrad. Dette forsøges dæmpet af supporterende muskler og ligamenter i foden.

Leave a Reply