Bagfoden hos det lille barn.

Posted on 21. apr, 2016 by in Ikke kategoriseret

Hos nyfødte er bagfoden 8-10° i varus.

Normal udvikling af bagfodens alignment starter typisk hos 1 årige, når barnet begynder at stå og gå. På dette tidspunkt er det i stående stilling normalt med en valgus position af bagfoden på ca. 6°. Den aftager med 1° om året indtil barnet er 6-7 år, hvor hælen skal være tæt på vertikal i stående hvilestilling.

En varusstilling, når bagfoden er neutral, på 4-5° eller mere hos 6-7 årige er ikke unormalt, og kan kræve en medial kile under bagfoden for at begrænse pronationen. En kile kan absolut også være nødvendigt meget tidligere for at begrænse overpronation, så svangbuen ikke kollapser. (Mere om svangbuen i næste indlæg).

Hypermobil platfod.

Ved kompenseret bagfod varus vil subtalarleddet gøre det muligt for calcaneus at evertere – først til vertikal, hvor midttarsalleddet låser op, hvorefter pronationen fortsætter. Denne hypermobilitet af foden fører til adskillige uheldige tilstande. Når midttarsalleddet oplåser, kan m. peroneus longus ikke stabilisere 1. stråle effektivt, hvorfor afsættet ikke kan foregå i forlængelse af 1. metatars over hallux. Afviklingen foregår i stedet via 2. og 3. metatarser og derved ændres metatarsernes transverse bue. Denne ændring af 1. stråles hældning fører til en svækket Wind Lass mekanisme, som fører til hallux limitus/rigidus. Højere oppe i kæden fører bagfodens pronation til øget indadrotation af tibia og til knæfleksion.

Selv hos børn kan denne hypermobile platfod føre til facitis plantaris, callositet under 2. og 3. capites metatarsales, hallux limitus, metatarsalgi og smerte øverst på patella. Foden er ulåst gennem det meste af standfasen og fører til muskulær overarbejde, træthed, lav udholdenhed og slap skeletmuskulatur. Børn med overpronation er også mere udsatte for apofycitis calcanei, når de er fysisk aktive.

Er der samtidig varus position af forfoden (som blev beskrevet i et tidlige Nyhedsbrev i denne serie om børn) vil subtalar- og midttarsalleddet have mulighed for at pronere gennem en endnu længere periode, inden mediale del af forfoden får kontakt med underlaget. Herved er risikoen for skader væsentligt forøget. Det samme gælder også når barnet er overvægtig.

Ofte er børnene symptomfrie trods dårlig fodmekanik, men det betyder ikke, at man skal undlade at behandle en dysfunktion. Smerte skal ikke være eneste indikator for at indlægsbehandle børn. Vi skal forstå virkningen af dårlig biomekanik samt normal vækst og udvikling.

Identifikation af fodtype og succesfuld indlægsbehandling kan mindske eller eliminere mange ortopædiske tilstande, der ellers vil kunne påvirke patienten hele livet.

Fik du ikke læst det tidligere indlæg om forfod varus, ligger det også her på min BLOG

Skriv endelig en kommentar, hvis du har lyst.

Næste indlæg handler om udviklingen af mediale længdebue.

 

Leave a Reply