Forfodens positioner hos det lille barn.

Posted on 18. apr, 2016 by in Ikke kategoriseret

Metatarsus adductus: Metatarserne drejer medialt (der er normal hælposition). Lateral siden af foden er ikke en lige linje, men den buer. Årsagen er stillingen i uterus, det er en fleksibel position og retter sig nemt – måske af sig selv, men ellers let manipulation, hver gang bleen skiftes. Skal være rettet i løbet af de første levemåneder. Ses hos 1 ud af 1000 nyfødte. Hyppigst hos piger og på venstre fod.

Metatarsus adductus findes også i en rigid udgave, hvor den ofte kaldes metatarsus varus: Denne positionen ser ud som metatarsus adductus, men den er  ikke fleksibel, og så skal der andre metoder i brug i form af skinner eller gibs. Rettes senest når barnet er mellem 4 og 8 måneder.

I litteraturen kaldes de ovennævnte og den næst omtalte position ofte de samme navne!

Forfod varus: Forfoden er inverteret i forhold til bagfoden. Det er en normal medfødt position og barnet deroterer 2 gader hvert år indtil 6 års alderen. Positionen vil senest blive rigid omkring 5 – 6 års alderen, og kan derefter ikke ændres og kræver indlæg.

Gangen med forfod varus.

Der er øget grad af bagfod eversion med affladning af mediale længdebue. Øget fleksion i talocruralled, knæ og hofte både stående og gående. Øget anterior bækkentilt, hofte-udadrotation og små hurtige skridt. I stående stilling er der stort sammenhæng med forfodens inversion i forhold til bagfodens eversion. Ved gang spiller de øvrige variabler også ind.

Fakta er, at vi under gang vil forsøge at belaste mediale fodsøjle, uanset hvordan hælen isættes. Når hælen har everteret til vertikal, oplåser midttarsalleddet, og pronationen fortsætter ind i midtstandsfasen og afsætsfasen, fordi yderligere pronation er nødvendig, for at kompensere for forfod varus. Pronationen vil fortsætte indtil mediale fodsøjle belastes og denne fod vil typisk forblive ulåst i afsættet, hvilket kan føre til abduktionstvist af forfoden – og tilsyneladende toe-out. Kroppen forsøger ofte også at aligne ved at dreje fødderne ud via udadrotation i hofterne, som illusorisk forværres af abduktionstvisten.

Der er gener i form af smerter, svie og træthed samt problemer med balance og koordination.

Indlægsbehandling af forfod varus.

Efter 6 års alderen er det nødvendigt at “flytte underlaget op” til foden, for at hindre kollaps af foden. Det kan også være nødvendigt meget tidligere, hvis positionen er for stor eller for rigid. Så længe foden er fleksibel, skal man dog være forsigtig med at fylde materiale under 1. metatars – så denne ikke kan plantarflektere, da dette jo er essentielt, for at der kan komme tilstrækkelig dorsalfleksion i 1. metatarsophalangealled til et afsæt over hallux og 2. digitus. Og selvfølgelig skal den normale evolutionsreduktion på 2 grader årligt være mulig. Derfor behandles forfod varus hos små børn under 6 år i første omgang ved at styre pronationen i bagfoden. Når først positionen er rigid, så er en kile medialt under forfoden den eneste rigtige løsning.

In-toeing.

De nævnte forfodspositioner medfører in-toeing hos barnet.

Der er kun en ganske kort periode – når barnet er ca. 2½ år gammelt, at det er normalt med en smule profylaktisk in-toeing. Barnet er på dette tidspunkt udviklingsmæssigt en smule kalveknæet. Derfor er in-toeing unormalt på alle andre tidspunkter i barndommen og kræver udredning af årsagen.

Årsagen til in-toeing kan som nævnt være en af ovennævnte positioner eller nogen af de, der nævnes i de kommende indlæg i serien om børnefødder.

 

Leave a Reply